Udtalelse Regine Grytnes

Antropolog, forsker, phd. Institut for Klinisk Medicin – Arbejdsmedicinsk klinik, Herning.

Vurdering

Vurdering på baggrund af en aflytning af ”Strøm”; en dokumentarisk lydhistorie i 3D lyd, lydoptagelser af personaler
fra Banedanmark og Fjorden El umiddelbart efter at de havde hørt ”Strøm” og samme personale fra Banedanmark 14
dage senere og 9 måneder senere.

Det er meget stærkt, man bliver en del af det!
Lyden bringer mig ombord i den begivenhed som skildres. Man skaber selv billederne og det virker meget
stærkt. Lyden formår at få mig til at være mere end beskuer og det selvom jeg som forsker ikke har det
kropsliggjort på samme måde som dem der arbejder med de her ting i hverdagen.

Stedfortrædende erfaring.
I lydhistorierne er det dine egne følelser og din egen historie som aktiveres og helt klart mere ved lyd endved nogle af de mange film der findes. Lydhistorien kommer rundt omkring personerne selv, så man får den form for stedfortrædende erfaring som jeg tror kan gøre rigtig meget. Og som en af de interviewede siger ”det her kan man jo faktisk ikke lære på den hårde måde for så er man død”. Man bliver ligesom nød til at forlade sig på andres erfaring og det er en af de store udfordringer. Kan man overhovedet lære af andres erfaringer? og hvis man kan, så tror jeg at lyden er en god måde.

At mærke sig selv og de andre
Når de sidder og lytter i fælleskab så kan det være de oplever det lidt forskelligt men de bliver udsat for at
opleve sig selv og sine egne følelser sammen med de andre kollegaer. Det synes jeg måske er det stærkeste
ved det. De oplever egne følelser. Måske oplever de at det gibber i kollegaerne når lyden af stødet kommer
men de mærker også hvad det gør ved dem selv.

Den stedfortrædende oplevelse gør, at det bliver der i længere tid.
Når de giver udtryk for at lydhistorien påvirker dem, at de er ramt følelsesmæssigt, chokeret og oplever
selv at være tilstede og mener at det lige så godt kunne være dem, så tror jeg at det bliver lagret i længere
tid end noget man har læst, fået fortalt eller en film man har set som let føjer sig til en film mere man bare
har set. Af den måde de siger det på, selv lang tid efter af de har lyttet til historien, fremgår det at det kan
godt være de ikke går og tænker på det hvert minut men når de så bliver bragt tilbage til det, så er det der
stadigvæk. Den stedfortrædende oplevelse gør noget og at det kommer til at blive der i længere tid, som et
minde de kan tage med.


Trekantskobling; omsættelse af lyden til egen erfaring som aktiverer en opmærksomhed i andre
faglige sammenhænge.
Efter 14 dage sidder oplevelsen af lyden stadigvæk i dem; husker hjertebanken, ambulance osv. En fortæller
at han efterfølgende var på L-aus kursus hvor der bliver vist et klip med en hjertestarter og hvor han
relatererede det til lydhistorien. Viden omkring hjertestarteren står på en liste over noget de skal lære og
have styr på. Relevansen og hans opmærksomhed på hvad det er præcis de skal kunne ser ud til at være
blevet skærpet af lydfortællingen, fordi han nu oplever behovet for at kunne det. Noget der måske ellers ville
have kedet ham. En anden fortæller hvordan lydhistorien nu sidder i rygraden og det er godt at have med
når man skal på et andet kursus. Det er et eksempel hvordan han får lavet en trekantkobling mellem lyden
som omsattes til egen erfaring til noget nyt som han skulle sætte sig ind.


Lydens effekt ift. læring, praksis og reduktion af ulykker
Kan lydhistorierne være et værktøj der muligvis kan gøre en forskel ift. læring, ift. at ændre praksis, ift. at
mindske arbejdsulykker. Det er tre forskellige spørgsmål og ift det med at læring så kan det helt klart noget
også ift at ændre praksis, fordi det kommer tættere på, fordi det berører følelserne. Til spørgsmålet om reduktion af ulykker, så kan det potentielt godt reducerer ulykker måske især hvis det er en del af noget større. Nedbringelsen af ulykker er dog en kompliceret proces.

Et argument i sig selv for at prøve det af. Det falder på et tørt sted!
Jeg har oplevet med lærlinge at når der vises ekstreme film på kurserne, så griner de. Humoren og
latterliggørelsen fungerer nærmest som en form for pausemusik. En af de interviewede elektrikere siger at man er så vant til voldsomme billeder fra film o.lign at man ikke rigtig bliver ramt af en film mens
lydhistorien går direkte ind. Det er tydeligt at der kommer en anden alvor ind over og jeg tænker at lyden
kunne gøre en forskel.
Det peger netop på deres egne erfaringer og at lyden åbenbart aktiverer noget andet, så jeg tænker, at det
er næsten et argument i sig selv for at prøve det her af. Det falder på et tørt sted!


kommentar til interview af medarbejderne efter 9 måneder.
”Det er bemærkelsesværdigt at medarbejderne siger de her ting efter 9 måneder og at de tilsyneladende
bliver meget følelsesmæssigt påvirket når de fortæller om lydhistorien. De husker ligesom en følelse. Det er
imponerende! Medarbejderne kan forbinde det med noget som de selv står i til hverdag ”det kunne have
været mig”. De identificerer sig med situationen og der etableres en stedfortrædende erfaring, da det ligner
så meget noget som de selv kunne have oplevet. Og det er noget af det som dem på gulvet tit efterspørger
altså noget som angår dem! ”