Forskning

Arbejdsmiljøforskningsfonden

har tildelt midler til at forskere fra Århus Universitet, National Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Tampere Universitet (Finland) til i de næste 2-3 år at forske i Safesounds metoden. Projektets formål er at videreudvikle et nyt sikkerheds- og arbejdsmiljøundervisningskoncept – LYT, og at afprøve og evaluere de potentielt langvarige effekter af dette. Ambitionen er, at LYT-konceptets virksomme mekanismer udbredes til arbejdsmiljø og -sikkerhedsundervisning på tværs af brancher. Projektet har følgende forskningsspørgsmål:

1. Hvilke effekter har LYT på sikkerhedskulturen blandt hhv. ledere og medarbejdere?

2. Hvilke refleksioner opstår i den faciliterede dialog med kollegaer efter lytning til lydhistorien?

3. Hvordan integreres deltagernes erfaringer fra undervisningen i organisationen og arbejdsmiljøarbejdet?

4. Hvordan indvirker faktorer i organisationen og i selve konceptet på LYT-konceptets effekt?

Ved hjælp af et tværvidenskabeligt mixed methods-design, belyses konceptets effekter og implikationer på individniveau, gruppeniveau og organisationsniveau.

Baggrunden for forskningsprojektet var erfaringerne med metoden inden for forskellige brancher. Ifølge undervisere, medarbejdere og virksomheder skabte metoden et bemærkelsesværdigt engagement i sikkerhed og læring. El firmaet EL:CON indgik i et pilotforskningsprojekt og deltog med mere end 60 elektrikere som inddelt i tre hold oplevede metoden, hvis effekt blev forsøgt målt både kvantitativt som kvalitativt.

Med udgangspunkt i resultaterne ser man fra forskergruppen rigtig stor relevans for at forsætte en nærmere undersøgelse af lydhistorier og konceptets virkning og potentiale.

Opsummering af resultaterne:

  • Mindre læringsforsvar og -modstand under undervisningen ved brug af lydhistorien
  • Undervisningen skabte refleksion over adfærd – også efter undervisningen.
  • Medarbejderne ”ser” stadig  (flere måneder senere) historien for sig.
  • Lydhistorien fungerer som fælles referenceramme i gruppediskussioner -også efter undervisningen.
  • Enkelte medarbejder fortæller, at de arbejder mere sikkert.
  • Lederen  (den eneste der var med til kurset) slår efterfølgende ifølge medarbejderne, hårdere ned på manglende sikkerhed i arbejdet.